Vedtægter i X-købing Firmaidrætsforening

Således vedtaget på den ordinære generalforsamling

Den 27.03.2013.

Foreningens hjemsted

Foreningen er hjemmehørende i X-købing kommune.

Foreningens formål

Foreningens formål er, at tilbyde firmaidræt og sundhedsfremme, og herved stimulere interessen for idræt, motion og samvær.

Organisationsforhold

Foreningen er medlem af Dansk Firmaidrætsforbund.

Medlemskab

5.1. Foreningen er åben for alle, der ønsker medlemskab, og kan tilslutte sig foreningens formål.

Medlemmer kan opdeles i:

  1. Individuelle medlemmer.
  2. Medlemmer fra tilsluttede arbejdspladser.
  3. Medlemmer fra andre tilsluttede fællesskaber.

5.2. Indmeldelse sker i henhold til retningslinjer udarbejdet af bestyrelsen.

5.3. Som passive medlemmer optages personer, der ønsker at støtte foreningens formål.

Udmeldelse

6.1. Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til foreningen med 14 dages varsel til udgangen af kontingentperioden.

6.2. Eventuelle restancer med foreningen skal i samme forbindelse afvikles.

Ordinær generalforsamling

7.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling holdes hvert

år inden udgangen af marts måned og indkaldes med mindst 3 ugers varsel på

foreningens hjemmeside.

7.2. Dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:

..1. Konstatering af fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

..2. Valg af dirigent.

..3. Bestyrelsens beretning.

..4. Udvalgenes beretning.

..5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

..6. Indkomne forslag.

..7. Fastsættelse af kontingent.

..8. Orientering om næste års budget.

..9. Valg i henhold til vedtægterne.

10. Eventuelt.

7.3. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde

senest 14 dage før mødet og offentliggøres senest 8 dage før mødet.

7.4. Et lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtigt uanset de fremmødte

stemmeberettigede medlemmers antal.

7.5. Over generalforsamlingen føres et beslutningsreferat, der underskrives af dirigenten og formanden for foreningen.

Ekstraordinær generalforsamling

8.1. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst ¼ medlemmerne stiller skriftlig anmodning herom bilagt dagsorden.

8.2. Anmodningen fra medlemmerne skal imødekommes af bestyrelsen senest 1 måned efter modtagelsen. Mødet indkaldes med 14 dages varsel ved annoncering i den lokale avis eller på foreningens hjemmeside.

Valg

9.1. Valgbarhed til bestyrelsen opnås, når et medlem er fyldt 18 år.

9.2. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse består af minimum 5 personer,

9.3. På lige år vælges formand og 1 bestyrelsesmedlem.

På ulige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer.

9.4. Valg af bestyrelse sker på den ordinære generalforsamling og gælder for 2 år ad gangen.

9.5. Bestyrelsen konstituerer sig selv i henhold til forretningsorden for bestyrelsen, med næstformand, økonomiansvarlig, sekretær og menigt medlem. Formand vælges jævnfør § 9.3

9.6. Ved forfald i utide supplerer bestyrelsen sig selv frem til førstkommende ordinære generalforsamling, hvor vedkommende er på valg.

9.7. Generalforsamlingen vælger udvalgsformændene for de enkelte aktiviteter for 1 år ad gangen.

9.8. Valgbare personer der ikke er til stede på generalforsamlingen p.g.a. sygdom, arbejde eller ferie, kan kun vælges hvis skriftligt samtykke foreligger, vedlagt årsag og afleveret senest på selve mødet.

Afstemninger

10.1. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal. Dog kræves der 2/3 flertal ved ændringer i vedtægterne.

10.2. Alle aktive medlemmer over 18 år har møde- og stemmeret. Dog bortfalder denne ret, hvis et medlem er i kontingent restance.

10.3. Kun fremmødte medlemmer har stemmeret. Der kan således ikke stemmes ved fuldmagt.

10.4. Skriftlig afstemning skal foretages såfremt blot et stemmeberettiget medlem kræver det.

Blanke og ugyldige stemmer gælder ikke.

10.5. Intet forslag, der ikke i forvejen er bekendtgjort i henhold til § 7.3. kan komme til behandling og afstemning. Dette gælder ikke ændringsforslag, der kan fremsættes på mødet.

Bestyrelsen

11.1. Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningen og repræsenterer denne i alle foreningsmæssige forhold.

11.2. Bestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden samt retningslinjer til de for arbejdet nødvendige udvalg.

11.3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal herunder formand eller næstformand er til stede.

11.4. Alle afgørelser i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflertal. Et bestyrelsesmedlem kan kræve skriftlig afstemning i person sager.

Udvalg

12.1. Til varetagelse af de daglige praktiske og idrætslige opgaver, nedsætter bestyrelsen det for arbejdet nødvendige antal udvalg.

12.2. Bestyrelsen udpeger i samråd med udvalgsformanden, udvalgets medlemmer.

12.3. Bestyrelsen udarbejder retningslinjer for arbejdets praktiske omfang med hertil hørende organisatoriske og økonomiske beføjelser.

Ad hoc udvalg

13.1. Bestyrelsen kan nedsætte/opløse ad hoc udvalg til løsning af særlige kortere varende opgaver.

13.2. Bestyrelsen udpeger formanden og medlemmer til disse udvalg og udarbejder retningslinier for disse.

Medlemspligter

14.1. Medlemmer er underkastet de for foreningen til enhver tid gældende vedtægter, retningslinjer og bestemmelser.

14.2. Overholdes disse anvisninger ikke, kan bestyrelsen udelukke de berørte medlemmer fra deltagelse i foreningens aktiviteter og stævner indtil forholdene er bragt i orden.

Tegningsret

15.1. Foreningen tegnes af formanden. Fuldmagter og økonomiske dispositioner kræver for at være gyldige, underskrift af formand og økonomiansvarlig.

15.2. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt optagelse af lån, kræver en godkendelse på en generalforsamling samt underskrift af et flertal af bestyrelsen.

15.3. Foreningen hæfter kun med sin formue. Bestyrelse og udvalg samt med-lemmer hæfter ikke personligt overfor tredjemand ved lovligt trufne beslutninger og afgørelser.

Kontingenter

16.1. Kontingenter vurderes hvert år af bestyrelsen og fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen.

16.2. Bestyrelsen fastsætter opkrævningsform og terminer.

16.3. Restancer i kontingenter ud over 3 måneder fra forfaldsdato, kan medfører sletning af medlemsskabet i foreningen.

16.4. Kontingenter gælder som medlemskab hele foreningsåret.

16.5. Alle kontingenter til foreningen er forfaldne ved præsentationen.

Regnskab og revision

17.1. Regnskabet følger kalenderåret og skal mindst indeholde et driftsregnskab og en status.

17.2. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse samt orienterer om næste års budget.

17.3. Revision af regnskabet skal være foretaget senest den 28. februar og underskrives af bestyrelsen og revisor.

17.4. De registrerede revisorer, tilrettelægger selv deres arbejde på grundlag af retningslinjer godkendt af generalforsamlingen.

17.5. Revisionen skal efterprøve regnskabets rigtighed samt kontrollere at der foreligger nødvendig dokumentation for indestående på foreningens konti.

17.6. Revisionen kan foretage uanmeldte kasseeftersyn i foreningen.

Eksklusion

18.1. En enig bestyrelse kan til enhver tid med øjeblikkelig varsel ekskludere medlemmer, der bevisligt arbejder til skade for foreningen, eller udviser grov usportslig optræden ved foreningens stævner og arrangementer.

18.2. Den eller de ekskluderede kan forlange deres sag behandlet på førstkommende ordinære generalforsamling, hvortil de har adgang under sagens behandling. En anmodning herom skal indsendes til bestyrelsen indenfor den i § 7.3. fastsatte frist for indsendelse af forslag. Generalforsamlingen har den endelige afgørelse.

Våbenpåtegning

19.1. Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegning, er foreningens skydeudvalg forpligtiget til

at give orientering til politiet, eller om fornødent at tilbagekalde påtegningen overfor et medlem,

der efter skydeudvalgets skøn af hvilken som helst årsag, ikke længere bør være indehaver af en

meddelt tilladelse til våben.

19.2. En våbenpåtegning bortfalder, når medlemskabet af foreningen ophører.

Doping

20.1. Foreningens medlemmer er forpligtet til at overholde gældende dopingbestemmelser godkendt af Dansk Firmaidrætsforbund.

20.2. Foreningens medlemmer er forpligtet til på foranledning af Anti Doping Danmarks kontrollanter at afgive dopingtest.

Vedtægtsændringer

21.1. Skriftlige forslag til ændringer i vedtægterne kan indstilles af bestyrelsen, udvalg og medlemmer.

21.2. Til gyldig beslutning om ændringer kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer på generalforsamlingen.

21.3. Bestyrelsen er bemyndiget til, under forbehold af generalforsamlingens endelige godkendelse, at foretage sådanne ændringer i vedtægterne, som kan nødvendiggøres på grund af offentlige myndigheders krav, uden at § 21.2. behøves at være opfyldt.

Foreningens opløsning

22.1. Opløsning af foreningen kan kun ske, når 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på en i samme anledning indkaldt ekstraordinær generalforsamling stemmer herfor.

22.2. Generalforsamlingen skal samtidigt træffe afgørelse om afvikling af eventuel fast ejendom efter indstilling fra bestyrelsen. Her er almindelig flertal tilstrækkelig.